INT. KLASSEVÆRELSE - MORGEN
Charlie kommer ind med en stor, blomstrende plante i begge arme og stiller den på lærerens bord. Charlie drejer den, så hun ser den fra dens bedste side.
Undskyld. Undskyld. Inden du kigger rigtigt. Må jeg fortælle dig noget om Bernard?
Du ved, du gav mig Bernard med hjem i ferien, fordi jeg er ansvarlig, og jeg har et vindue med sol, sagde du. Og du sagde, at jeg skulle vande ham om søndagen. Og det gjorde jeg. Jeg skrev det i kalenderen i vores køkken og tegnede en lille Bernard på hver søndag.
Så. Det her er Bernard.
Jeg ved godt, han er større. Det er vinduet. Og jeg ved godt, han har fået blomster. Folk forandrer sig altså i sommerferien. Jamie Price kom tilbage med en helt ny stemme. Du sagde ikke noget til ham.
Og potten er en anden, fordi den gamle gik i stykker. Fordi han blev så stor. Af vinduet.
Nu laver du det ansigt. Det ansigt, du laver, når Leo siger, at hans lektier ligger i bussen.
Okay. Fint. Sandheden. I august var vi hos min bedstemor i en uge, og jeg bad min bror om at tage søndagene, og han sagde ja, og han gjorde det ikke. Da vi kom hjem, var Bernard en pind. En brun pind i noget støv. Jeg blev ved med at vande ham to søndage mere, hvis nu han bare sov. Det gjorde han ikke.
Så tog jeg mine fødselsdagspenge med i havecentret og spurgte damen efter det, der lignede en Bernard mest. Hun sagde: 'Hvad er en Bernard?' Så tegnede jeg ham. Den her var den, der lignede mest. Han kostede ni pund og halvtreds pence. Jeg havde ti.
Han hedder Bernard. Jeg gav ham det samme navn. Det må da tælle for noget.
Og jeg har den gamle med i tasken, i en madkasse. Hvis du vil sige farvel.