INT. RETSBYGNING - GANG UDEN FOR RETSSAL TO - DAG
Kasia sidder på bænken med frakken knappet. Ruth kommer ud af retssalen med en sagsmappe og to papkrus med vand.
Kasia
Der er koldt derinde.
Ruth
Herude er der koldere. Tolv minutter, så skal du tilbage i vidneskranken. Drik noget vand.
Kasia
Jeg går ikke derind igen.
Ruth
Du er stadig under ed. Hvis du forlader bygningen, udsteder dommeren en anholdelsesordre, og så kommer du tilbage i en politibil i eftermiddag. Det er ikke en trussel. Det er proceduren.
Kasia
Hans bror sidder på anden række. Da jeg sagde ordet parkeringsplads, formede han navnet på min gade med munden.
Ruth
Jeg tager det op med dommeren, før vi fortsætter. Vagterne kan flytte ham.
Kasia
Flytte ham hvorhen? Til tredje række?
Ruth
Kasia. Du er den eneste, der så ham på den parkeringsplads. Hvis du ikke afgiver resten af din forklaring, går han ud herfra klokken fire, og hans bror ved stadig, hvilken gade du bor på.
Ruth
Det skal være sandt. Hans advokat vil vende tilbage til lyset. Du siger det, der står i din forklaring. Lampen over betalingsautomaten var tændt, og du så hans ansigt i fire sekunder.
Kasia
Det var ikke fire sekunder.
Ruth
Der står fire i din forklaring.
Kasia
Din kriminalbetjent sagde fire. Han sagde: Vil du sige et par sekunder? Jeg sagde måske. Han skrev fire.
Kasia
Jeg så en jakke. Grøn, med orange på indersiden af hætten. Jeg så en mand løbe, og jeg så jakken.
Ruth
Du pegede ham ud blandt otte mænd. Du tøvede ikke engang.
Kasia
Fordi jeg allerede vidste, hvem det var. Kriminalbetjent Brandt viste mig et fotografi i sin bil dagen efter. Ét fotografi. Han sagde: Er det ham? Jeg sagde: Det tror jeg.
Ruth
Hvem var ellers i bilen?
Kasia
Ingen. Han sagde, det ikke var officielt, det skulle bare hjælpe mig med at føle mig klar. Så lagde han fotografiet tilbage i handskerummet og købte en kop kaffe til mig. Nå. Sig, hvad jeg skal sige. Du er god til det. Sig det, så gentager jeg det ord for ord.
Ruth
Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal sige.
Kasia
Du har fortalt mig, hvad jeg skal sige, i syv måneder.
Ruth
Jeg har læst det op, du selv har fortalt os.
Kasia
Hvad siger jeg så, når han spørger om lyset?
Ruth
Sandheden. Lyset, jakken, bilen, fotografiet. Det hele.
Kasia
Så går han ud herfra klokken fire, og hans bror ved stadig, hvilken gade jeg bor på.
Ruth
Ja. Og før du siger noget af det derinde, fortæller jeg det til dommeren. Det er min sag og min kriminalbetjent, og jeg skulle have stillet dig det spørgsmål for syv måneder siden.
Kasia knapper frakken op, tager den af og lægger den sammen over armen.
Kasia
Hvor sidder du?
Ruth er allerede ved at tage sin telefon frem.
Ruth
På første række. Mellem dig og anden række. Giv mig to minutter. Jeg skal fortælle en dommer, at min sag lige har ændret sig.