INT. FARENS LEJLIGHED - SEN EFTERMIDDAG
Lena vikler telefonsvarerens ledning om bunden og sænker den ned i en kasse til genbrug. Sam tager den op igen, før hun kan lukke låget.
Sam
Der står genbrug på kassen, ikke ødelæg beviser.
Lena
Det er en telefonsvarer med et smeltet syvtal. Ingen har brugt den siden 2009.
Sam
Han brugte den. Hver dag. Han stolede mere på det røde lys end på nogen af os.
Lena
Beskeden ligger på min telefon, ikke på maskinen. Maskinen ryger ud.
Sam
Du sagde, den var for forvirret til at betyde noget. Lad mig selv høre det.
Lena
Det er fire minutter med vejrtrækning, skabslåger og ham, der glemmer, hvorfor han ringede. Sådan skal han ikke huskes.
Lena
Nok til at vide, at den var privat.
Sam
Privat mellem datteren, der ikke tog telefonen, og faren, der døde to dage senere? Bekvemt lille kreds.
Lena
Jeg sad i budgetmøde. Jeg ringede til afdelingen klokken seks. Han sov.
Sam
Det ved jeg. Jeg holdt telefonen ved siden af ham, mens du spurgte sygeplejersken om udskrivningspapirer.
Lena
Nogen skulle spørge. Du blev ved med at sige i morgen, indtil der ikke var flere morgendage med en plan.
Sam
Jeg sagde i morgen, fordi han skiftede mening, hver gang elevatordørene åbnede.
Lena
Og jeg fandt et sted, betalte depositum, arrangerede transport og tog skylden, da han nægtede.
Sam
Du tog telefoner. Jeg fulgte ham på toilettet klokken tre om natten. Vi kan begge lave lister.
Lena
Netop derfor får du ikke endnu en optagelse til din samling af anklager.
Sam
Tror du, jeg vil høre ham sige, at du havde ret?
Lena
Jeg tror, du vil have et vidne, der ikke kan rette dig.
Sam
Og du vil have slet til at betyde barmhjertighed, fordi skyld lyder mindre imponerende.
Lena
Fint. Jeg svarede ikke. Jeg så hans navn, vendte telefonen om og gjorde mødet færdigt. Var det den tilståelse, rummet manglede?
Sam åbner en lommenotesbog ved en side markeret med en gammel kvittering fra apoteket. Tre ord er understreget med farens ujævne hånd.
Sam
Jeg skal vide, hvorfor der står sidste besked, lejlighed, Sam i hans notesbog. I den rækkefølge.
Lena
Han lavede lister med vejret, skeer og statsministerens sko.
Sam
Han stregede også ejendomsmægleren ud, efter du bestilte vurderingen. Du bestemmer ikke, hvilken forvirring der tæller.
Lena
Hvis vi afspiller den, sætter du ikke hver sætning på pause og stiller ham for retten.
Sam
Hvis vi afspiller den, stopper du ikke før mit navn.
Lena
Jeg sagde aldrig, at dit navn var med.
Sam
Du så lige på notesbogen i stedet for mig.
Lena lægger telefonen på det bare gulv og starter talebeskeden. Farens optagede vejrtrækning fylder lejligheden før ordene.
Lena
Sæt dig.
Lena
Den kom til min telefon. Lad den køre.
Sam
Han beder dig finde mig. Skru op.
Lena
Han vidste, du var i lejligheden. Hvorfor ringede han ikke på fastnettet?
Sam
Fordi jeg holdt op med at svare, efter han gemte mit pas.
Sam
Ugen før jobsamtalen i Oslo. Han sagde, han måtte have forvekslet det med sit. Jeg aflyste flyet.
Lena
Du sagde, arbejdsgiveren havde udsat samtalen.
Beskeden fortsætter. Sams vrede mister retning, mens faren nævner jobbet, det gemte pas og den morgen, Sam pakkede sin kuffert ud igen.
Sam
Lyt.
Lena
Han huskede det hele.
Sam
Han siger, at han øvede sig i at falde, før jeg kom ind.
Sam
Gør det ikke pænere. Han ville gøre mig bange nok til at blive. Han vidste præcis, hvilken del af sygdommen der var virkelig, og hvilken del der virkede.
Lena
Han siger, lejligheden skal sælges. Pengene er dine.
Sam
Nej. Han siger, valget er mit. Det er ikke det samme.
Lena
Jeg troede, beskeden gav mig skylden for ikke at komme. Jeg hørte kun det første minut.
Sam
Du stoppede, før den holdt op med at handle om dig.
Sam
Send mig en kopi. Slet den så fra din telefon.
Lena
Det var dig, der ville bevare den.
Sam
Jeg vil have beskeden. Den skal ikke vente i din lomme, hver gang jeg træffer en beslutning, du ikke kan lide.
Lena sender filen, venter på bekræftelsen fra Sams telefon og sletter så talebeskeden. Sam lægger selv telefonsvareren i kassen, men efterlader notesbogen på gulvet mellem dem.
Lena
Sendt.