EXT. CAFÉ - DAG
Jonah griber sin bedstefars hænder og flytter dem væk fra kraven. Hans egen underarm er dækket af kuglepensskrift.
Stop. Hænderne ned. Lad kraven være, jeg ordner kraven. Okay. Hun kommer klokken fire. Den er tre enoghalvtreds. Det er ni minutter, og jeg har elleve regler. De står på min arm. Se ikke på min arm. Se på mig.
Regel et. Nævn ikke knæet. Ingen gider høre om knæet på en første date. Jeg gider ikke høre om knæet, og jeg elsker dig.
Regel to. Stil hende et spørgsmål. Og så, og det er det svære, vent. Lad være med at svare for hende. Det gør du. Du spurgte manden hos bageren, om han havde travlt, og så sagde du 'det har du nok' og gik ud.
Regel tre. Hvis hun bestiller kage, bestiller du kage. Hvis hun ikke gør, skal du ikke springe din egen kage over og så spise hendes. Den er fra bedstemor. Undskyld. Men den står på min arm, så.
Regel fire til syv handler om hatten. Kort sagt, ingen hat.
Regel otte, penge. Du betaler. Medmindre hun vil betale. Så protesterer du, men ikke for meget, to gange, og tredje gang lader du hende vinde og siger: 'Så næste gang.' Det er sådan, man får en næste gang. Det har jeg læst.
Har du prøvet sådan noget her før? Ud over med bedstemor? Nej? Heller ikke mig. Okay. Så er vi jo lige. Det er fint. Det er faktisk godt.
Hvorfor kigger du på døren. Er det hende? Den grønne frakke? Okay. Glem reglerne. Regel ni er træk vejret. Jeg kan ikke læse ti og elleve, jeg har svedt på dem.
Giv mig din hånd. Jeg skriver 'stil et spørgsmål' på den. Småt, så hun ikke kan se det. Kom så. Gå. Jeg er ved busstoppestedet. Hvis det går dårligt, hoster jeg.