EXT. BUSSTOPPESTED I BYEN - NAT
Samira løber ind i læskuret og finder Eli ved den gule linje med en lille kuffert, deres mors gamle husnøgle og en papirbillet. Måneklart glas skjuler førersædet.
Eli
Du fandt mig hurtigere end ventet. Jeg skrev tre forkerte sving i beskeden.
Samira
Væk fra døren. Nu. Jeg er ligeglad med, hvor smart din besked var.
Eli
Du burde gå op i, at bussen ikke står i køreplanen.
Samira
Det er det bedste argument for ikke at stige ind.
Eli
Skiltet siger Sidste bus til månen.
Samira
Skilte går i stykker. Sidste måned påstod nummer seks, at den kørte til akvariet.
Eli
Nummer seks havde et rutenummer, en chauffør og hjul, der rørte vejen. Se.
Samira
Jeg ser en bus med blændede ruder, der holder her efter driften. Det er ikke magi. Det er en politianmeldelse.
Eli
Følger der normalt billetter med mors håndskrift med en politianmeldelse?
Samira
Hvor har du den fra?
Eli
Inde i hendes atlas over stjernerne, under siden med Steder, vi stadig skal hen.
Samira
Det atlas var tapet inde i min flyttekasse.
Eli
Din tape folder mod venstre, når du har travlt. Billetten ventede på os begge.
Samira tager billetten uden at krydse den gule linje. Papiret er varmt trods den kolde luft, og et halvmåneformet hul har fjernet det ene hjørne.
Samira
Der står én passager.
Eli
Hold den op under lyset. Datoen er i dag, og afgang er midnat.
Samira
Ti timer før flyttefolkene tager huset. Den, der lavede den, vidste nok til at skræmme dig.
Eli
Eller mor lavede den, før hun blev syg, fordi hun vidste, vi ville få brug for den i aften.
Samira
Der er ingen vej til månen, Eli. Der er knap nok en vej forbi stenbruddet.
Eli
Det ved jeg. Jeg er tretten, ikke en månepude til pynt. Men bussen burde ikke være her.
Samira
Så er vi enige. Vi går hjem, vækker far og ringer til nogen med en lommelygte og myndighed.
Eli
Jeg skal først give mor hendes nøgle.
Samira
Tog du husnøglen? Far har ledt i alle kasser siden aftensmaden.
Eli
Hun sagde, hun skulle bruge den, når hun kom tilbage. I morgen åbner den en andens hoveddør.
Samira
Mor kan ikke bruge en nøgle. Det ved du.
Eli
Det ved jeg. Derfor skal jeg holde op med at have den klar til hende.
Samira
Vi kan lægge den ved hendes træ i morgen. Man stiger ikke på en spøgelsesbus for at aflevere en nøgle.
Eli
Træet er det sted, alle andre besluttede, hun hører til. Hun sagde altid, at hun elskede os til månen og tilbage.
Samira
Det var en talemåde, ikke et rejsetip. Hun sagde også, at du kunne spise broccoli, hvis du lod som om, det var små træer.
Eli
Jeg ved godt, hvad en talemåde er. Jeg ved også, at du ikke har sagt hendes navn i seks måneder.
Samira
Gør ikke sorgen til en udfordring. Tag din kuffert.
Eli
Hjem er pakket ned i en varevogn. Du begynder på studiet om to uger, far arbejder om natten, og alle rum giver allerede ekko. Hvilken del mener du?
Samira
Den del med mennesker, der ved, hvor du er, og døre, der ikke forsvinder ved midnat.
Eli
Du laver planer som nødudgange. Du spørger aldrig, om jeg vil ud af rummet.
Samira
Jeg sørgede for morgenmad, underskrifter og for, at far blev stående. Vi holdt sammen, fordi jeg blev ved med at bevæge os.
Eli
Du bevægede dig så hurtigt, at ingen af os kunne standse dér, hvor mor manglede.
Samira
Brug ikke hende til at gøre bussen sikker.
Sølvbussen sænker sig med et blødt mekanisk suk. Ingen chauffør viser sig. Uret i læskuret klikker til 23.58, og blege bogstaver træder frem langs billettens kant.
Eli
Jeg bruger sandheden til at få dig til at stoppe.
Samira
Hvis du sætter én fod derind, går jeg med. Det sidste, hun efterlod, får ikke lov til at tage dig alene.
Eli
Godt. Det var det, jeg ventede på.
Samira
Planlagde du at skræmme mig til at stige på?
Eli
Jeg planlagde at få dig til at læse sølvlinjen. To søskende. Én sandhed hver. Ingen dør lukker, før begge kan vende tilbage.
Samira
Min sandhed er, at hvis bussen når frem til hende, er jeg bange for at bede om at blive. Jeg er vred over, at hun døde, og rædselsslagen for, at hun ser, hvor dårligt jeg har klaret mig uden hende.
Eli
Det er nok. Vi behøver ikke stige på. Jeg ville have dig med herhen, ikke efterlade dig på månen.
Eli lægger nøglen i hendes åbne hånd, men holder fast i ringen. Samira river billetten rent over og giver ham den ene halvdel. Busdørene lukker uden en passager. Skiltet skifter fra MÅNEN til HJEM, før bussen lydløst ruller ud i mørket.
Samira
Giv mig nøglen. Jeg tager den ikke fra dig. Vi bærer den sammen, indtil vi beslutter, hvor den hører til.