Depositummet

Godt. Jeg vil bevare roen, for jeg har læst lejekontrakten, og der står 'rimelig', og jeg vil gerne opføre mig rimeligt, mens du er her, så det er noteret, når du ikke gør det senere i en mail.

Væggen er grøn. Jeg medgiver, at væggen er grøn. Farven hedder Dyb Bregne, den kostede toogtredive pund, og jeg har malet kanten op med en pensel på to tommer, og det er, uanset målestok, en smuk kant. Din sidste lejer efterlod et stjernebillede af Blu Tack. Jeg har efterladt håndværk.

Så. Hvorfor er den grøn. Du kan nok huske november. Det kan du, fordi jeg skrev til dig den fjerde og den ellevte og den nittende, og derefter holdt jeg op med at bruge datoer og skrev bare 'stadig'. Bag den væg løber røret fra badeværelset ovenpå. Der var en plet på pudsen på størrelse med en middagstallerken, og til jul var den på størrelse med et middagsselskab, og den var brun, og den ville noget med sit liv.

Magnolia dækker ikke en brun plet. Jeg prøvede. Tre lag. Den trængte igennem igen som et ansigt i en gyserfilm, svagt, om aftenen, når jeg havde gæster. Dyb Bregne er den eneste farve i butikken, der dækker en fugtplet. Det ved jeg, fordi manden i butikken sagde: 'Hvad skal du dække?' og jeg beskrev den, og så gik han hen og hentede den her uden et ord mere.

Så som jeg ser det, er væggen grøn, fordi du ikke fik repareret et rør, og jeg vil hellere have en grøn væg end et brunt loft, og mit depositum er otte hundrede og halvtreds pund. Jeg har stillet bøtten i skabet under vasken. Der er nok til et lag til. Du får brug for det omkring februar.