INT. KØKKEN - NAT
Nell vender telefonen, tjekker den og lægger den med skærmen nedad igen. Hun trækker en stol ud til sin mor og venter, til hun sætter sig.
Okay. I rækkefølge. For du fortæller det forkert hjemme hos tante Jo, og så vil jeg helst have, at du gør det præcist.
Syv toogfyrre, mandag. Maddie lægger et billede op fra geografituren. Jeg er med på det. Det er ikke min bedste vinkel. Det ligner, at jeg bliver anholdt af en hæk. Fint. Syv fireogfyrre svarer Ruby med den der græder-af-grin-emoji, elleve gange. Også fint, sådan er Ruby, hun kommunikerer i vejrfænomener.
Syv halvtreds ændrer Maddie gruppens navn til 'Hækvagten'. Jeg siger ikke noget. Jeg har min værdighed. Otte nul tre er der nogen, og jeg har mine teorier, der beskærer billedet, så der kun er mit ansigt og hækken, og gør det til gruppebillede. Stadig ikke en lyd fra mig. Jeg er en klippe. Jeg går ud og tager en yoghurt.
Så klokken ni siger Sana: 'Lad hende være, hun hjalp hr. Dunn med teltet.' Hvilket er rigtigt. Og Maddie siger: 'Der var ingen, der spurgte dig, Sana,' og Ruby sender den med grinet igen, og det var dér. Det var dér, mor. Ikke hækken. Jeg er ligeglad med hækken. Jeg skrev: 'Hun er den eneste af jer, der nogensinde har været sød ved nogen, og hun har ret med teltet,' og så sendte jeg det, og så lagde jeg telefonen med skærmen nedad og spiste resten af din yoghurt også. Undskyld.
Ni nul seks. Fjernet. Ingen besked. Bare den lille grå tekst. 'Maddie fjernede Nell.'
Så nej, jeg vil ikke have, at du ringer til hendes mor. Jeg har lavet en ny gruppe. Vi er to i den. Sana har allerede ændret navnet til Hækvagten, og det har jeg besluttet er sjovt nu. Må jeg få en yoghurt.