Martin sidder fast i en kontorelevator med en fremmed og tilstår, at det var ham, der skrev den anonyme seddel, som fik nogen til at græde. Så opdager han, hvad hun har i posen.
Casting
mand, 20 til 35 år
Varighed
Omkring 60 sekunder
Sværhedsgrad
Begynder
Setting
En lille elevator i en kontorbygning, standset mellem to etager en tirsdag klokken fem over tolv. Et lys i knappanelet blinker.
Elevatoren giver et ryk og standser. Martin trykker to gange på knappen til sjette og smiler så til kvinden ved siden af, der står med sin frokost i en papirspose.
Martin
Okay. Den er stoppet. Det er fint. De starter altid igen. Er det okay, jeg sætter mig? Det er en god etage.
Vi kan være her for evigt. Må jeg sige noget til nogen? Du er ikke på sjette, vel? Du trykkede ikke på noget. Perfekt. En fremmed.
Det var mig. Sedlen på mikroovnen. 'Til dig, der varmer fisk til frokost: hele etagen ved det, og hele etagen beder for dig.' Jeg printede den. Jeg laminerede den. Jeg har aldrig lamineret noget i mit liv. Det føltes fantastisk.
Og så græd hun. Hende med fisken. Ude på toilettet, åbenbart. Nu er der et møde på torsdag om 'tonen', og jeg har siddet og nikket med.
Hvad er der i posen? Undskyld. Det er bare, den lugter lidt af... Åh. Åh nej.
Hvorfor trykkede du ikke på en etage? Fordi jeg havde trykket på sjette. Du er på sjette. Siden mandag. Velkommen.
Nu kører vi.
Efter dig. Jeg hedder Kevin. Fra skatteafdelingen. Der er en god bænk i parken, hvis du skal spise frokost. Masser af frisk luft.