Macbeth: beslutningen om at dræbe Duncan

Lady Macbeth

Han er næsten færdig med at spise. Hvorfor gik du fra salen?

Macbeth

Har han spurgt efter mig?

Lady Macbeth

Ved du ikke, at han har?

Macbeth

Vi går ikke videre med denne sag: Han har for nylig æret mig; og jeg har købt mig Gyldne ord fra folk af alle slags, Som skal bæres nu, mens de har deres første glans, Og ikke kastes bort så snart.

Lady Macbeth

Var håbet fuldt, Som du klædte dig i? Har det sovet siden? Og vågner det nu og ser så grønt og blegt På det, det gjorde så frit? Fra nu af Regner jeg din kærlighed for lige sådan. Er du bange For at være den samme i din egen handling og dit mod, Som du er i dit begær? Vil du have det, Som du regner for livets største pryd, Og leve som en kujon i dine egne øjne, Og lade »jeg tør ikke« følge efter »jeg vil gerne«, Som den stakkels kat i ordsproget?

Macbeth

Ti stille, jeg beder dig! Jeg tør alt, hvad der sømmer sig for en mand; Den, der tør mere, er ingen.

Lady Macbeth

Hvad for et dyr var det så, Der fik dig til at røbe planen for mig? Da du turde gøre det, da var du en mand; Og for at blive mere end det, du var, ville du Blive så meget mere mand. Hverken tid eller sted Passede dengang, og dog ville du skabe dem begge: Nu har de skabt sig selv, og netop det, at de passer, Får dig til at gå i opløsning. Jeg har givet bryst og ved, Hvor ømt det er at elske det barn, der dier mig: Jeg ville, mens det smilede op i mit ansigt, Have revet min brystvorte ud af dets bløde, tandløse gummer Og knust dets hjerne, hvis jeg havde svoret det, sådan som du Har svoret dette.

Macbeth

Hvis det nu mislykkes?

Lady Macbeth

Mislykkes? Skru blot dit mod så stramt, at det holder, Så mislykkes vi ikke. Når Duncan sover (Og det vil dagens hårde rejse jo Lokke ham til at gøre tungt), så vil jeg Med vin og drik og gilde overvælde hans to kammersvende, Så hukommelsen, hjernens vogter, Bliver en dunst, og fornuftens kar Kun en destillerkolbe: når de i svinesøvn Ligger gennemblødte som i døden, Hvad kan du og jeg så ikke gøre ved Den ubevogtede Duncan? Hvad kan vi ikke lægge på Hans drukne svampe af tjenere, som skal bære skylden For vort store mord?

Macbeth

Fød kun drengebørn; For dit uforfærdede stof burde ikke skabe Andet end mænd. Vil man ikke tro, Når vi har mærket de to søvnige I hans eget kammer med blod og brugt deres egne dolke, At det er dem, der har gjort det?

Lady Macbeth

Hvem tør tro andet, Når vi lader vores sorg og jammer brøle Over hans død?

Macbeth

Jeg er besluttet og spænder Hver muskel i min krop til denne frygtelige dåd. Gå, og narr tiden med et skin af fred: Falsk ansigt skal skjule, hvad det falske hjerte ved.