Onkel Vanja: Sonja og Jelena

Jelena Andrejevna

Uvejret er drevet over. Hvor er luften dejlig! Hvor er doktoren?

Sonja

Gået.

Jelena Andrejevna

Sophie!

Sonja

Hvad?

Jelena Andrejevna

Hvor længe vil De blive ved med at surmule over for mig? Vi har ikke gjort hinanden noget ondt. Hvorfor skal vi så være fjender? Hold nu op...

Sonja

Jeg ville selv... Lad os holde op med at være vrede.

Jelena Andrejevna

Det er dejligt.

Sonja

Er far gået i seng?

Jelena Andrejevna

Nej, han sidder i dagligstuen... Vi taler ikke med hinanden i ugevis, og Gud ved hvorfor... Hvad er det?

Sonja

Mikhail Lvovitj har spist aftensmad.

Jelena Andrejevna

Og der er også vin... Lad os drikke dus.

Sonja

Ja, lad os.

Jelena Andrejevna

Af det samme glas... Sådan er det bedre. Nå, så er det altså du?

Sonja

Du. Jeg har længe gerne villet slutte fred, men jeg har ligesom skammet mig...

Jelena Andrejevna

Hvorfor græder du dog?

Sonja

Ikke noget, det er bare sådan.

Jelena Andrejevna

Så, så, nu er det nok... Din lille tosse, nu græder jeg også... Du er vred på mig, fordi du tror, at jeg giftede mig med din far af beregning... Hvis du tror på eder, så sværger jeg dig, at jeg giftede mig med ham af kærlighed. Jeg blev betaget af ham som videnskabsmand og berømt mand. Kærligheden var ikke ægte, den var kunstig, men dengang syntes jeg jo, at den var ægte. Det er ikke min skyld. Og du har lige siden vores bryllup ikke holdt op med at henrette mig med dine kloge, mistænksomme øjne.

Sonja

Så, fred, fred! Lad os glemme det.

Jelena Andrejevna

Du må ikke se sådan på folk, det klæder dig ikke. Man må tro på alle, ellers kan man ikke leve.

Sonja

Sig mig ærligt, som en veninde... Er du lykkelig?

Jelena Andrejevna

Nej.

Sonja

Det vidste jeg. Et spørgsmål til. Sig det ærligt: kunne du ønske, at du havde en ung mand?

Jelena Andrejevna

Sikke en lille pige du stadig er. Selvfølgelig kunne jeg det! Nå, spørg om noget mere, spørg...

Sonja

Kan du lide doktoren?

Jelena Andrejevna

Ja, meget.

Sonja

Jeg ser dum ud i ansigtet... ikke? Nu er han gået, og jeg hører stadig hans stemme og hans skridt, og når jeg ser på det mørke vindue, ser jeg hans ansigt for mig. Lad mig få det sagt... Men jeg kan ikke tale så højt, jeg skammer mig. Kom ind på mit værelse, så taler vi der. Synes du, jeg er dum? Indrøm det... Fortæl mig noget om ham...

Jelena Andrejevna

Hvad da?

Sonja

Han er klog... Han kan alting, han magter alt... Han helbreder, og han planter skov...

Jelena Andrejevna

Det handler ikke om skoven eller om medicinen... Min kære, forstå det dog, det er talent! Og ved du, hvad talent betyder? Mod, et frit hoved, et stort udsyn... Han planter et lille træ og tænker allerede på, hvad der kommer ud af det om tusind år, allerede skimter han menneskehedens lykke. Den slags mennesker er sjældne, dem skal man elske... Han drikker, han kan være lidt grov, men hvad gør det? Et talentfuldt menneske i Rusland kan ikke holde sig pænt og rent. Tænk selv, hvad det er for et liv, den doktor har! Ufremkommeligt mudder på vejene, frost, snestorme, enorme afstande, et råt og vildt folk, nød og sygdom overalt, og under sådanne forhold er det svært for den, der arbejder og kæmper dag efter dag, at holde sig pæn og ædru, til han er fyrre... Jeg ønsker dig det af hele mit hjerte, du fortjener at blive lykkelig... Men jeg er kedelig, en birolle... I musikken, i min mands hus, i alle mine romancer, overalt, kort sagt, har jeg kun haft en birolle. Egentlig, Sonja, når jeg tænker over det, så er jeg meget, meget ulykkelig! Der er ingen lykke for mig i denne verden. Nej! Hvorfor ler du?

Sonja

Jeg er så lykkelig... lykkelig!