Mågen: Nina og Trepljov

Trepljov

Nina! Nina! Det er Dem... Dem... Jeg havde ligesom en forudanelse, hele dagen har min sjæl været så forfærdelig urolig. Åh, min gode, min dyrebare, hun er kommet! Lad os ikke græde, lad os ikke græde.

Nina

Der er nogen her.

Trepljov

Ingen.

Nina

Lås dørene, ellers kommer de ind.

Trepljov

Der kommer ingen ind.

Nina

Jeg ved, at Irina Nikolajevna er her. Lås dørene...

Trepljov

Der er ingen lås. Jeg stiller en lænestol for. Vær ikke bange, der kommer ingen ind.

Nina

Lad mig se på Dem. Varmt, godt... Her var dagligstuen dengang. Har jeg forandret mig meget?

Trepljov

Ja... De er blevet tyndere, og Deres øjne er blevet større. Nina, det er så underligt at se Dem. Hvorfor ville De ikke lukke mig ind? Hvorfor er De ikke kommet før? Jeg ved, at De har boet her i næsten en uge... Jeg gik hen til Dem flere gange hver dag og stod under Deres vindue som en tigger.

Nina

Jeg var bange for, at De hadede mig. Hver nat drømmer jeg, at De ser på mig og ikke kender mig. Hvis De bare vidste! Lige siden jeg kom, har jeg gået rundt her... ved søen. Jeg har været ved Deres hus mange gange og har ikke turdet gå ind. Lad os sætte os. Lad os sætte os og tale, tale. Her er godt, varmt, hyggeligt... Hører De vinden? Hos Turgenjev er der et sted: »Godt for den, der på sådanne nætter sidder under tag, den, der har en varm krog.« Jeg er en måge... Nej, det er ikke det. Hvad var det, jeg sagde? Ja... Turgenjev... »Og må Gud hjælpe alle hjemløse vandrere«... Det er ingenting.

Trepljov

Nina, nu igen... Nina!

Nina

Det er ingenting, det letter... Jeg har ikke grædt i to år. I går sent om aftenen gik jeg ud i haven for at se, om vores teater stadig stod der. Og det står der endnu. Jeg græd for første gang i to år, og det lettede, det blev klarere i min sjæl. Se, nu græder jeg ikke mere. Så De er altså blevet forfatter... De er forfatter, jeg er skuespillerinde... Nu er vi også blevet revet med i hvirvlen... Jeg levede så glad, som et barn, man vågnede om morgenen og begyndte at synge; jeg elskede Dem, drømte om berømmelse, og nu? I morgen tidlig skal jeg til Jelets på tredje klasse... sammen med bønderne, og i Jelets vil dannede købmænd plage mig med deres elskværdigheder. Livet er råt!

Trepljov

Hvorfor til Jelets?

Nina

Jeg har taget et engagement for hele vinteren. Det er tid at tage af sted.

Trepljov

Nina, jeg forbandede Dem, hadede Dem, rev Deres breve og fotografier i stykker, men hvert minut vidste jeg, at min sjæl er bundet til Dem for evigt. Jeg kan ikke holde op med at elske Dem, Nina. Siden jeg mistede Dem, og siden jeg begyndte at blive trykt, har livet været uudholdeligt for mig, jeg lider... Det er, som om min ungdom pludselig blev revet af mig, og jeg synes, at jeg allerede har levet i halvfems år. Jeg kalder på Dem, jeg kysser jorden, De har gået på; hvor jeg end ser hen, ser jeg Deres ansigt for mig, det milde smil, som lyste for mig i mit livs bedste år...

Nina

Hvorfor taler han sådan, hvorfor taler han sådan?

Trepljov

Jeg er ensom, ingen varmer mig med deres hengivenhed, jeg fryser, som lå jeg under jorden, og hvad jeg end skriver, er det tørt, hårdt og dystert. Bliv her, Nina, jeg bønfalder Dem, eller lad mig rejse med Dem! Nina, hvorfor? For Guds skyld, Nina...