INT. TÅRN - DAG
Det er sandt; så lad os tæmme
Denne vilde natur,
Dette raseri, denne ærgerrighed,
I fald vi en dag skulle drømme;
Og det vil vi, for vi lever
I en så besynderlig verden,
At det at leve kun er at drømme:
Og erfaringen lærer mig,
At mennesket, der lever, drømmer
Det, han er, indtil han vågner.
Kongen drømmer, at han er konge, og lever
I dette bedrag, befaler,
Bestemmer og regerer;
Og det bifald, han får
Til låns, skrives i vinden,
Og døden gør det
Til aske (en hård ulykke!):
Og der er nogen, der vil herske,
Skønt de ved, at de skal vågne
I dødens søvn?
Den rige drømmer sin rigdom,
Der kun giver ham flere sorger;
Den fattige drømmer, at han lider
Under sin elendighed og fattigdom;
Den drømmer, der begynder at komme frem;
Den drømmer, der slider og stræber;
Den drømmer, der krænker og sårer;
Og i verden, kort sagt,
Drømmer alle det, de er,
Skønt ingen forstår det.
Jeg drømmer, at jeg er her,
Tynget af disse lænker,
Og jeg drømte, at jeg så mig selv
I en anden og smukkere stand.
Hvad er livet? Et vanvid.
Hvad er livet? Et blændværk,
En skygge, et opspind,
Og det største gode er småt:
For hele livet er en drøm,
Og drømme er kun drømme.