Cyrano: næsemonologen

Flabet: »Er krogen moderne, min ven? Den er jo flot! Til at hænge hatten på, der passer den så godt!« Højtravende: »Ingen vind, kolossale næse, kan forkøle dig helt, undtagen mistralen!« Dramatisk: »Det er Det Røde Hav, når den bløder!« Beundrende: »Sikke et skilt til en parfumør!« Lyrisk: »Er det en konkylie? Er De en triton?« Naiv: »Det monument, hvornår har det åbent, mon?« Ærbødig: »Tillad, min herre, at man hilser Dem dybt: Det kalder jeg at indtage en fremtrædende stilling!« Bondsk: »Hæ, se dog! Er'et en næs'? Næ-æh! Det er sgu en kæmpe majroe ell' en lillebitte dværgmelon!« Militær: »Kanoner, sigt mod kavaleriet!« Praktisk: »Vil De sætte den i lotteriet? Den bliver helt sikkert hovedgevinsten, min herre!«

Og til sidst, i en parodi på Pyramus, hulkende: »Dér er den altså, den næse, der har ødelagt al harmoni i sin herres træk! Den rødmer jo, forræderen!«

Sådan cirka, min kære, ville De have talt til mig, Hvis De havde en smule vid og en smule boglig dannelse: Men vid, De ynkeligste af alle skabninger, Har De aldrig haft et atom af, og af bogstaver Har De kun de tre, der staver ordet: nar! Og havde De i øvrigt haft den opfindsomhed, der skal til, For her, foran disse fornemme gallerier, At diske op for mig med alle disse fjollerier, Så havde De ikke fået fremstammet en fjerdedel Af halvdelen af begyndelsen af én, for Jeg disker selv op med dem for mig selv, med bravur nok, Men jeg tillader ikke, at en anden disker op for mig.