Hamlet og Ofelia: klosterscenen

Ofelia

Min gode prins, Hvordan har De haft det i al den tid?

Hamlet

Ydmygst tak; godt, godt, godt.

Ofelia

Min prins, jeg har nogle minder fra Dem, Som jeg længe har længtes efter at give tilbage. Jeg beder Dem, tag nu imod dem.

Hamlet

Nej, ikke jeg. Jeg har aldrig givet Dem noget.

Ofelia

Min ærede prins, De ved udmærket godt, at De gjorde, Og med dem ord af så sød en ånde, At tingene blev rigere; nu da duften er borte, Så tag dem igen; for i et ædelt hjerte Bliver rige gaver fattige, når giveren volder smerte. Værsgo, min prins.

Hamlet

Ha, ha! Er De ærbar?

Ofelia

Min prins?

Hamlet

Er De smuk?

Ofelia

Hvad mener Deres Højhed?

Hamlet

At hvis De er ærbar og smuk, så bør Deres ærbarhed ikke tillade Deres skønhed at føre samtale med nogen.

Ofelia

Kunne skønheden, min prins, have bedre omgang end med ærbarheden?

Hamlet

Ja, sandelig; for skønhedens magt vil hurtigere forvandle ærbarheden fra det, den er, til en rufferske, end ærbarhedens kraft kan omskabe skønheden i sit billede. Det var engang et paradoks, men nu giver tiden det bevis. Jeg elskede Dem engang.

Ofelia

Ja, min prins, det fik De mig til at tro.

Hamlet

De skulle ikke have troet mig; for dyden kan ikke podes så godt på vor gamle stamme, at vi ikke stadig smager af den. Jeg elskede Dem ikke.

Ofelia

Så meget mere blev jeg bedraget.

Hamlet

Gå i kloster. Hvorfor vil du føde syndere? Jeg er selv nogenlunde ærlig; men alligevel kunne jeg anklage mig selv for sådanne ting, at det var bedre, min mor aldrig havde født mig. Jeg er meget stolt, hævngerrig, ærgerrig, med flere synder ved hånden, end jeg har tanker at rumme dem i, fantasi til at give dem form eller tid til at begå dem. Hvad skal sådan nogle som jeg kravle rundt og lave mellem jord og himmel? Vi er alle ærkeslyngler, tro ikke på nogen af os. Gå din vej i kloster. Hvor er Deres far?

Ofelia

Hjemme, min prins.

Hamlet

Lad dørene lukkes for ham, så han ikke kan spille nar andre steder end i sit eget hus. Farvel.

Ofelia

Åh, hjælp ham, I søde himle!

Hamlet

Hvis du gifter dig, giver jeg dig denne plage i medgift: Vær du så kysk som is, så ren som sne, du slipper ikke for bagtalelse. Gå i kloster, gå: farvel. Eller hvis du endelig skal giftes, så gift dig med en tåbe; for kloge mænd ved godt nok, hvilke uhyrer I gør dem til. I kloster, gå; og det hurtigt. Farvel.

Ofelia

Åh, himmelske magter, giv ham hans forstand igen!

Hamlet

Jeg har også hørt om jeres sminke, ganske godt. Gud har givet jer ét ansigt, og I laver jer et andet. I danser, I trisser, og I læsper, og I giver Guds skabninger øgenavne, og I undskylder jeres letfærdighed med uvidenhed. Hold op, jeg vil ikke mere af det, det har gjort mig gal. Jeg siger, der skal ikke være flere ægteskaber. De, der allerede er gift, alle undtagen én, skal få lov at leve; resten skal blive, som de er. I kloster, gå.