INT. FÆNGSEL - NAT
gemmer sig på halmlejet.
Margarete
Ve! Ve! De kommer. Bitre død!
Faust
Stille! Stille! Jeg kommer for at gøre dig fri.
Margarete
Er du et menneske, så føl min nød.
Faust
Du skriger vagterne vågne! Ti!
Margarete
Hvem gav dig, bøddel, magten
Over mig?
Du henter mig allerede midt i natten.
Forbarm dig, og lad mig leve!
Er det ikke tidligt nok i morgen tidlig?
Jeg er jo så ung, så ung!
Og skal allerede dø!
Smuk var jeg også, og det blev min undergang.
Nær var min ven, nu er han langt borte,
Kransen ligger revet itu, blomsterne spredt.
Tag ikke så hårdt fat i mig!
Skån mig! Hvad har jeg gjort dig?
Lad mig ikke bede forgæves,
Jeg har jo aldrig i mine dage set dig!
Faust
Hvordan skal jeg overleve denne jammer!
Margarete
Nu er jeg helt i din magt.
Lad mig bare først give barnet at drikke.
Jeg kælede for det hele denne nat;
De tog det fra mig for at pine mig
Og siger nu, at jeg har slået det ihjel.
Og aldrig mere bliver jeg glad.
De synger viser om mig! Det er ondt af folk!
Et gammelt eventyr ender sådan,
Hvem siger, de skal tyde det på mig?
Faust
En, der elsker dig, ligger for dine fødder
For at låse din jammers lænker op.
Margarete
Åh, lad os knæle og kalde på de hellige!
Se! under disse trin,
Under tærsklen,
Syder helvede!
Den Onde
I frygtelig vrede
Larmer og drøner!
Margarete
Det var min vens stemme!
Hvor er han? Jeg hørte ham kalde.
Jeg er fri! Ingen skal holde mig tilbage.
Om hans hals vil jeg flyve,
Ved hans bryst vil jeg blive!
Han kaldte Gretchen! Han stod på tærsklen.
Midt gennem helvedes hyl og klapren,
Gennem den grumme, djævelske hån
Kendte jeg den søde, den kærlige tone.
Margarete
Det er dig! Åh, sig det en gang til!
Det er ham! Det er ham! Hvor er al min kval?
Hvor er fængslets angst? Og lænkerne?
Det er dig! Du kommer for at redde mig.
Jeg er reddet!
Nu er gaden her igen,
Hvor jeg så dig første gang, min ven.
Og den lyse have,
Hvor Marthe og jeg venter på dig.
Margarete
Åh, tøv,
Jeg tøver så gerne, hvor du tøver.
Faust
Løb!
Hvis du ikke løber nu,
Kommer vi til at bøde dyrt for det.
Margarete
Hvad? Kan du ikke kysse mere?
Min ven, så kort tid borte fra mig,
Og har du glemt, hvordan man kysser?
Hvorfor bliver jeg så bange ved din hals?
Før, når dine ord og dine blikke
Overøste mig med en hel himmel,
Og du kyssede mig, som ville du kvæle mig.
Kys mig!
Ellers kysser jeg dig!
Åh ve! dine læber er kolde,
Er stumme.
Hvor er din kærlighed
Blevet af?
Hvem tog den fra mig?
Faust
Kom! Følg mig! Min elskede, fat mod!
Jeg favner dig med tusindfold glød,
Bare følg mig! Det er alt, jeg beder om!
Margarete
Og er det dig? Og er det virkelig dig?
Faust
Det er mig! Kom med!
Margarete
Du løser mine bånd,
Tager mig igen i din favn.
Hvordan kan det være, at du ikke gruer for mig?
Og ved du da, min ven, hvem du sætter fri?